Om Nomi Pernille

Jeg er først og fremmest et menneske, som holder af det levede liv, som det udfolder sig i det fysiske fra (før) vugge til (efter) grav.

Men jeg er også et menneske, der kommunikerer og opfatter ind i kvantefeltet. Og har gjort det naturligt siden jeg var barn.

That’s me

Som ung blev jeg uddannet cand. mag. i musikterapi fra Aalborg Universitet. Det har været et fantastisk og stabilt udgangspunkt.

Dog – som barn havde jeg universelle enhedsoplevelser med universet, havde klardrømme og stærke intuitive fornemmelser af menneskene omkring mig. Så jeg blev naturligvis hurtigt draget til den alternative verden, for at finde svar på disse oplevelser. Her var en universitetsuddannelse ikke svar nok.

Derfor startede jeg allerede inden jeg blev 20 år med at deltage i forskellige kurser om healing, klarsyn, den åndelige verden, initieringer.

Klarsyn droppede jeg dog hurtigt igen, fordi… jeg havde et talent allerede som ung, som gjorde mig bange i starten. Jeg ønskede ikke at opleve ting, som var for overvældende. Derfor stoppede jeg det, så jeg kunne blive moden som menneske først.

Med årene blev jeg uddannet Hjertehealer, Reikihealer, Healer fra Lyscirklen. Jeg tog lange forløb på Den Gyldne Cirkel ved Asger Lorentsen: Verdenstjener samt Solprogrammet.

Det sidste lange, dejlige stræk har jeg fordybet mig i Den Biodynamiske Kranio-Sakral Terapi (BKST) og er nu registreret alternativ behandler (RAB) med denne fulde uddannelse. En fuldstændig fantastisk behandlingsform.

Undervejs har jeg udviklet mig som arbejds- og familiemenneske gennem det helt almindelige levede liv. Det har altid været vigtigt for mig, at jeg står på to ben i den jyske muld. Her har jeg både fået to børn og et langt parforhold. Jeg har også gennemlevet en skilsmisse – og lever nu det liv der følger med der. Jeg har arbejdet både i socialpsykiatrien, på en friskole og med mennesker med demens. Og hele tiden har jeg haft det alternative som hobby ved siden af.

Men … nogle ting kan man åbenbart ikke blive ved at holde tilbage. Så i løbet af de sidste par år på uddannelsen med BKST, har følgende evner naturligt udviklet sig: Jeg har terapeutisk klarsyn, når jeg behandler. Og i 2020 blev jeg spontant åbnet som Kanal for den åndelige verden. I særdeleshed taler The High Council of Love and Light gennem mig. På engelsk. Og sikke en healingskraft, der følger med der!

Mit liv har altid handlet om hvordan vi som menneske finder “hjem” til vores iboende natur. Jeg har nu fundet fred i perspektiver – som på een og samme tid er fantastisk fredfyldte – og… næsten uforståeligt højt vibrerende.

Derfor er der kun een ting for mig at gøre nu: Invitere dig med på rejsen. Du er altid velkommen til at kontakte mig for at høre nærmere. Eller book en tid, hvis du bare VED, det er det her, du skal.

Love & Light Nomi Pernille

Letting The Universe | Facebook

Letting The Universe – YouTube